Mange vil nok mene, at en stor landvinding inden for forbrugerelektronik i de seneste årtier er maskinen, der kombinerer vaskemaskinen og tørretumbleren. Den sparer dig for en arbejdsgang i den daglige og – for mange – sure pligt med at få vasket tøj for derefter at tørre det.
Vaske-tørremaskinen har dog i den grad gjort sit indtog, og således er udvalget også rigtig fint. Derfor kan det selvfølgelig være svært at finde ud af, hvad man skal gå efter.
Men til formålet har vi strikket denne gennemgang, hvor vi sammen ser på fem maskiner fra fem forskellige producenter.
Måtte du efter endt gennemgang stadig have spørgsmål i din jagt på den perfekte maskine, så håber og tror vi, at du finder svarene til sidst i vores FAQ-afsnit.
Electrolux EW7W5268E5
|
Denne vaske-tørremaskine gør det nemt for dig at få rent og tørt tøj. Electrolux EW7W5268E5 kan med sit Nonstop 60 minutters program vaske og tørre mindre portioner af tøj på blot en time.
Uagtet om du har brug for at fylde maskinen eller blot har en sparsom mængde vasketøj, der trænger, har denne EW7W5268E5 et system kaldet SensiCare. Dette vejer mængden af tøj, du har stoppet i maskinen, for derefter at tilpasse både vandmængde og programmets varighed.
Vaske-tørremaskinen her fra Electrolux tilbyder et dampprogram, som de ynder at kalde SteamCare. Dette program inkluderer også funktionen FreshScent. SteamCare er et dampprogram, der yderst skånsomt opfrisker dit tøj. Der er vel at mærke ikke tale om en tøjvask. FreshScent pifter programmet op ved at lade dig tilsætte en duft til dit tøj.
Electrolux EW7W5268E5 rummer op til 8 kg tøj til en vask, og 4 kg til en tørreproces. Omdrejningstallet kan komme op på 1600 i minuttet. Endeligt har vaske-tørremaskinen et støjniveau for vask, centrifugering og tørring på henholdsvis 51, 76 og 60 dB. Maskinen har en lidet flatterende energimærkning på E.
Udvalgte specifikationer:
- Nonstop-program, der på 60 minutter rengør og tørrer dit tøj
- Skånsomt dampprogram, der opfrisker dine klæder
LG F4J6TM0W
LG har med denne vaske-tørremaskine med modelnavnet F4J6TM0W udviklet et produkt, der – meget tidssvarende – er i stand til at snakke sammen med din smartphone ved hjælp af appen LG ThinQ.
Her kan du downloade nye vaske- og tørreprogrammer til din maskine. I skrivende stund oplyser LG, at der er op til 20 programmer til rådighed, men udvalget er under stadig udvikling. Smartphone-applikationen gør dig endda i stand til, via funktionen Smart Diagnosis, at fejlfinde din maskine, skulle dette blive aktuel.
F4J6TM0W vasker op til 8 kg tøj og tørrer op til 5 kg. Du skal ikke bekymre dig om vand- eller tidsspild, da maskinen inden programstart vejer tøjet og justerer vandmængden og programtiden derefter.
LG bryster sig af at have en af markedets bedste motorer til denne slags maskiner. Dette betyder, at du får 10 års motorgaranti på produktet. Motoren sørger for, med den såkaldte 6 Motion Direct Drive-teknologi, at tromlen kan bevæge sig i seks forskellige mønstre. Tre af dem passer til et kraftfuldt vaskeprogram, mens de tre andre passer til mere skånsomme programmer.
En vaske-tørremaskine med energimærket A er mærket på denne. Når du vasker, centrifugerer og tørrer, vil du høre et støjniveau på 55, 75 og 56 dB. Maskinen kan køre med en maksimal hastighed på 1400 omdrejninger i minuttet.
Udvalgte specifikationer:
- Tilhørende app, der lader dig hente nye programmer samt at fejlfinde på maskinen
- En stærk motor, der ydes 10 års garanti på
Bosch WDU8H540SN
|
Med denne vaske-tørremaskine fra Bosch får du en smart maskine, du kan kommunikere med, selvom du er ude af hjemmet, takket været den tilhørende app. Du får ovenikøbet en stor tromle, så du kan komme til bunds i vaskekurven uden for mange vaske.
Bosch WDU8H540SN har funktionen Home Connect indbygget. Home Connect er sat i verden for at gøre din hverdag nemmere, og eftersom du hvor som helst fra – blot via en gratis app – kan tilgå dine hvidevarer i hjemmet, må missionen siges at være lykkedes.
Du kan således betjene dine produkter, så du sørger for, at der er en bunke rent og tørt tøj klar til at blive lagt sammen, når du kommer hjem fra arbejde. Derudover kan du få meddelt, når din maskine er færdig med sin opgave.
Foruden at være smart og opkoblet til nettet og din smartphone, så kan du altså også glæde dig over en tromle med en flot kapacitet. Bosch lover, at du roligt kan fylde op til 10 kg tøj i maskinen til et vaskeprogram, og 6 kg til et tørreprogram.
I lighed med de tidligere beskrevne produkter er Bosch WDU8H540SN i stand til at vaske samt tørre en mindre bunke tøj på blot 60 minutter. Det kalder de Wash & Dry 60 min. Maskinen leverer et maksimalt omdrejningstal på 1400 i minuttet.
Støjniveauet ved en tøjvask ligger pænt nede på 47 dB, mens centrifugering og tørring giver henholdsvis 71 og 61 dB. Maskinen ligger i energiklasse A.
Vær opmærksom på, at display-sproget kun fås på svensk.
Udvalgte specifikationer:
- Home Connect gør det nemmere for dig at betjene denne maskine, hvor end du befinder dig
- Du får en god tromlekapacitet på 10 kg ved vask og 6 kilo ved tørring
Samsung WD90N642OOW/EE
Samsungs bidrag til denne produktgennemgang byder på nogle aldeles interessante funktioner. Vi kender eksempelvis alle den ærgerlige oplevelse, det er at finde snavset tøj som skulle have været med i den vask, man netop har sat over. Det har løser Samsung WD90N642OOW/EE med en smart låge.
Løsningen kalder Samsung for AddWash og er i al sin enkelthed en lem i lågen, der tillader dig at tilføje tøj, selv efter maskinen er gået i gang med sit vaskeprogram.
Samsung lover med denne vaske-tørremaskine, at du kan få rent tøj ved lave temperaturer. Dette lader sig gøre ved hjælp af funktionen EcoBubble, hvor vaskemidlet blandes med vand og luft, inden de føres ind i tromlen.
Samsung WD90N642OOW/EE har derudover et selvrensningsprogram ved navn Eco Drum Clean +. Dette smarte program rengør tromlen uden brug af kemi. Når du har vasket 40 gange, minder maskinen dig om, at det nok er tid til at køre dette selvrensningsprogram.
Vaske-tørremaskinen her kommer selvfølgelig også med en app, som du kan hente på din smartphone, så du kan holde øje med processen, selvom du er hjemmefra. Du kan også betjene maskinen uden at være hjemme. Endelig har systemet også en fejlfindingsfunktion, så du kan passe godt på dit Samsung-produkt.
Tromlen rummer 9 kilo til en omgang vask og 5 kg til en tørring. Samsung WD90N642OOW/EE ligger i energiklasse A, og støjniveauerne ligger på 53, 74 og 62 for henholdsvis vask, centrifugering og tørring. Maskinen når maksimalt op på 1400 omdrejninger i minuttet.
Udvalgte specifikationer:
- Smart og unik AddWash-lem i lågen lader dig tilføje vasketøj, mens maskinen er i gang
- EcoBubble-systemet gør, at du kan vaske dit tøj ved lavere temperaturer
- Selvrensningsprogrammet Eco Drum Clean + sparer dig for en masse bøvl
Miele WTF130 WPM PWash 2.0
Tyske og garvede Miele har udviklet denne vaske-tørremaskine, der byder på en masse smarte funktioner. WTF130 WPM PWash 2.0 har blandt andet PowerWash 2.0, som er et system, der vasker op til 40 % mere økonomisk, end hvad der faktisk kræves for at opnå en energiklassificering i gruppe A.
QuickPowerWash sørger for at vaske op til 5 kg tøj og leverer det tørt på mindre end en time, nemlig på 59 minutter. Tørreprocessen hjælpes godt på vej af PerfectDry, hvor maskinen måler tøjets fugtighed og kan dermed tørre det optimalt.
Vaske-tørremaskinen fra Miele tilbyder dig også at gøre brug af CapDosing-systemet. Dette forudsætter, at du køber kapsler med vaskemiddel og skyllemiddel fra Miele. Gør du det, sørger maskinen for at tilsætte sæben gradvist og på de rigtige tidspunkter.
WTF130 WPM PWash 2.0 har en sæbeskuffe, der skylles grundigt igennem i forbindelse med hver vask. Således undgår du ophobning af sæberester i din sæbeskuffe.
Vaske-tørremaskinen kan opnå et omdrejningstal på 1600 i minuttet, og tromlen har en kapacitet på 7 kg til en omgang vask og 4 kg til en tørring. Når du vasker tøj med denne maskine, foregår det med et støjniveau på kun 46 dB. Når du centrifugerer, må du høre på 72 dB, og når du kører et tørreprogram, larmer den med 58 dB.
WTF130 WPM PWash 2.0 fra Miele har naturligvis mulighed for at kommunikere med en app på din smartphone via opkobling til wi-fi.
Udvalgte specifikationer:
- Du får en maskine med en selvrensende sæbeskuffe, der sparer dig for besværet
- Du har mulighed for at gøre brug af CapDosing-systemet, der inkluderer Mieles egne sæbeprodukter
- Du kan vaske og tørre en tøjvask på op til 5 kg på kun 59 minutter
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Jeg har brug for at kunne vaske og tørre mange gange i løbet af en dag. Hvilken maskine skal jeg vælge?
Faktisk kan alle vaske-tørremaskinerne i vores gennemgang ovenfor vaske og tørre en mindre mængde tøj på en time. Mieles maskine kan dog vaske op til 5 kg på kun 59 minutter.
Jeg er bekymret for, at vedligeholdelsen bliver for omfattende. Hvad skal jeg vælge?
Mieles maskine renser selv sæbeskuffen, men det er vaske-tørremaskinen fra Samsung, der sørger for den bedste selvrensning. Med programmet Eco Drum Clean + rengøres hele tromlen, og den minder dig om, at det er ved at være tid efter 40 vaske.
Jeg er interesseret i at kunne betjene min vaske-tørremaskine via min smartphone. Hvilken maskine skal jeg vælge?
Af de fem maskiner, vi har gennemgået her, er det faktisk kun maskinen fra Electrolux, der ikke kan forbindes med en app. Hvilken af de andre, du bør vælge, afhænger lidt af smag og behag i forhold til selve appen.