Meget kan vi takke italienerne for, og noget af det, som de fleste mennesker verden over kan blive enige om, er, at pasta smager fantastisk.
Den tynde, kogte dej er den mest klassiske udgave af pastaen, selvom der i tidens løb er blevet opfundet alverdens varianter af pasta. Oftest er dejen den samme, men formen kan variere efter smag og behag. Ja, du kan sågar få pasta fyldt med diverse lækre ting og sager.
Er du mest til den traditionelle spaghetti eller pasta i form af lasagneplader eller andre enkle varianter, og foretrækker du selv at lave din mad fra bunden, så er en pastamaskine naturligvis uundværlig for dig.
Her følger en gennemgang af de bedste 4 pastamaskiner, som er en investering værd. Eventuelle spørgsmål forsøger vi at besvare i FAQ-afsnittet nederst på siden.
Marcato Pasta Machine Atlas 180
|
Denne pastamaskine fra italienske Marcato lader dig lave 3 forskellige pastavarianter, nemlig lasagneplader, fettuccine og tagliolini.
Derudover kan du med Marcato Pasta Machine Atlas 180 justere tykkelsen på din pasta, så den varierer mellem 0,6 og 4,8 mm. Dette lader sig gøre takket være håndtaget, der har 10 forskellige indstillinger.
Når du bestiller Marcato Pasta Machine Atlas 180, får du også et fastgørelsesudstyr med i pakken, så du kan holde maskinen på plads, mens du bruger den.
Denne pastamaskine er i øvrigt kompatibel med Marcatos pastamaskinemotor, som gør arbejdet endnu lettere for dig. Motoren skal tilkøbes.
Marcato Pasta Machine Atlas 180 er lavet af anodiseret aluminium, som ikke afgiver skadelige stoffer eller kemikalier.
Udvalgte specifikationer:
- Du kan lave 3 forskellige slags pasta og i 10 forskellige tykkelser.
- Pastamaskinen kan tilsluttes Marcatos pastamaskinemotor, som lader dig lave din egen pasta meget hurtigere.
- Pastamaskinens bredde er 20 cm.
Marcato Atlas Motor 150
|
En nær slægtning til føromtalte pastamaskine er denne Marcato Atlas Motor 150 fra samme italienske producent.
Forskellene ligger i pastamaskinens størrelse, materiale samt en spændende tilføjelse, som denne pastamaskine kan prale af.
Først og fremmest er denne maskine lidt større, så du kan arbejde med mere dej på én gang. Dernæst er pastamaskinen lavet af rustfrit stål – i modsætning til 180-udgaven, der er af aluminium.
Den største forskel findes dog i, at Marcato Atlas Motor 150 kommer med Marcatos pastamaskinemotor, som du nemt kan påsætte din pastamaskine. Denne motor hjælper dig med at få pastarullerne til at køre, så du kan koncentrere dig om at få pastadejen ordentligt igennem maskinen.
Hvis du foretrækker at lave pastaen på traditionel vis, er der et håndsving med i pakken. Derudover medfølger også udstyr til fastgørelse, så pastamaskinen bliver på bordet hele tiden.
Udvalgte specifikationer:
- Den smarte motor fra Marcato medfølger i denne pakke.
- Du får en maskine med en bredde på 22 cm.
- Du kan lave 3 forskellige slags pasta med 10 forskellige tykkelser.
Philips HR2345/19
|
Med denne pastamaskine fra Philips bliver det ikke meget nemmere at lave din egen pasta hjemme på køkkenbordet.
Du skal blot tilføje ingredienserne i Philips HR2345/19, og så klarer den fuldautomatiske maskine resten af arbejdet. Ud over at lave pasta kan du også lave nudler med denne smarte maskine.
Du kan med Philips HR2345/19 lave lasagneplader, spaghetti, penne samt fettuccine. Maskinen blander dine ingredienser i det store kammer, hvorefter dejen presses gennem røret og til sidst ud gennem det mundstykke, du har valgt, og som bestemmer, hvilken slags pasta du får i hånden.
Philips praler af et produkt, der nemt og hurtigt kan skilles af i mange dele, hvilket gør, at du kan overskue at rengøre din pastamaskine efter brug.
Udvalgte specifikationer:
- Pastamaskinen er fuldautomatisk og klarer arbejdet for dig.
- Du kan lave 4 forskellige slags pasta eller sågar nudler.
- Du kan nemt skille maskinen ad, så du kan få rengjort de forskellige dele.
Philips Avance HR2382
Konceptet med Philips Avance HR2382 er det samme som den ovenfor nævnte maskine fra samme producent.
Philips Avance HR2382 er dog med sit store blandingskammer, der rummer hele 600 gram ingredienser, pastamaskinen, du skal eje, hvis du ofte får gæster på besøg og gerne vil forkæle dem og dig selv med hjemmelavet pasta.
Maskinen er fuldautomatisk og klarer hele opgaven selv. Du skal blot putte ingredienser i maskinen.
Philips Avance HR2382 tilbyder at lave dig hele 8 forskellige slags pasta, heriblandt makaroni, capellini og pappardelle samt selvfølgelig de mere gængse varianter som lasagneplader, spaghetti og så videre.
Foruden den store kapacitet på denne pastamaskine indeholder Philips Avance HR2382 også en indbygget vægt. Med den kan apparatet veje den mel, du har hældt i, og derefter fortælle dig, hvor stor en mængde væske, der vil være hensigtsmæssig at tilføje.
Udvalgte specifikationer:
- Den indbyggede vægt vejer ingredienserne og hjælper dig.
- Den store kapacitet på 600 gram gør maskinen velegnet til dig, der vil byde dine gæster på hjemmelavet pasta.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Laver de automatiske pastamaskiner lige så god pasta som de manuelle?
Det endelige resultat afviger selvfølgelig ikke fra hinanden, da ingredienserne afgør, hvor god din pasta bliver.
Dog kan du opleve et mindre spild ved brug af de automatiske maskiner, ligesom konsistensen kan være en smule anderledes, når du ikke selv ruller pastaen ud.
Hvor hurtigt laver de fuldautomatiske maskiner pasta?
Tidsforbruget afhænger af, hvor meget pasta du ønsker at lave. Med Philips store maskine kan du have frisk og hjemmelavet pasta klar på under 10 minutter.
Hvor svært er det egentlig at lave sin egen pasta?
Der er selvfølgelig forskellige opskrifter at vælge mellem, men fælles for dem alle er, at der er tale om meget enkelt bagværk. Du kan lave pasta af æg og mel, vand og mel eller en blanding af de tre.