Panini Grill Test 2023 – Her er de bedste panini grill

Er du på udkig efter en paninigrill, men ved du ikke, hvor du skal starte? Så er du kommet til det rette sted.

Når den blot kræver en stikkontakt, kan en paninigrill pifte ethvert køkken op og gøre hverdagen lidt lettere. Selvom det ikke er lækkert grillvejr, kan du med de smarte grillmaskiner grille brød på få minutter. Der er dog meget at overveje, for kvaliteten af paninigrill varierer nemlig meget.

Vi har samlet de 5 bedste paninigrill og beskrevet dem for dig, så du kan vælge den perfekte grill til dit hjem. Vi runder artiklen af med en FAQ, hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål.

Russell Hobbs 17888

Enkel og brugervenlig bordgrill

Russell Hobbs 17888 er en smart 3-i-1-paninigrill. Den giver dig mulighed for at grille 2 til 3 paninier ad gangen – alt efter størrelse selvfølgelig. Den kan også bruges til at grille eller stege cirka 5 portioner kød.

Russell Hobbs har designet den til at kunne åbne 180 grader, hvilket gør den til en alsidig og brugervenlig grill. Dermed kan den altså bruges som en åben bordgrill med en plan grillflade.

Den er nem at rengøre, for bordgrillens nonstickplader og indbyggede drypbakke gør den sure tjans en hel del lettere.

I brug er den ligeledes enkel at betjene, for med sit indikatorlys viser den dig, når den er tændt, varm, og når din mad er klar.

Paninigrillen er lavet i et elegant design, er simpel at bruge og giver dig en effektiv løsning, når du er på udkig efter en bordgrill. I forhold til markedet mangler den intelligent tilberedning, men det kan man ikke forvente af prisklassen.

Udvalgte detaljer:

  • Effekt: 1800 watt
  • Nonstickplader
  • Aftagelige dele: Ja

Fritel GR2275

Høj effekt og nem rengøring

Med Fritel GR2275 får du en kvalitetsmaskine til en god pris. GR2275-modellen har en 180 graders åbning, hvilket også gør den til en alsidig bordgrill, der kan bruges til stegning af kød, grøntsager eller andet godt.

Fritel har krydret denne model med en lækker detalje, for selve grillen har nemlig en justerbar højde, så der også er plads til store paninier.

Grillen har en effekt på 2000 watt, så den er i stand til at varme hurtigt og effektivt op. Varmen kan du indstille på en klassisk drejeknap. Denne model har ligeledes kontrollys, som lyser, når maden er klar.

Håndtaget forbliver koldt ved brug, så grillen nemt kan åbnes og lukkes ved behov. Til sidst er den nem at rengøre, da den kommer med nonstickplader og en kant på disse, der leder fedt væk fra pladerne. Pladerne må gerne komme i opvaskemaskinen. Du får en solid og god grill, du samtidig har 10 års garanti på.

Udvalgte detaljer:

  • Effekt: 2000 watt
  • Aftagelige plader: Ja
  • 10 års garanti

Breville VST026

Elegant paninigrill

Denne Breville VST026-model er ved første øjekast en slank og elegant grill, der passer godt ind i det moderne køkken.

Der er en mulighed for at grille op til 4 sandwich på én gang. Desuden er hængslerne fleksible, således at brød eller kød af større størrelse også kan tilberedes.

Paninigrillen har desuden en lysfunktion, der indikerer, når pladerne er klar til brug. Ligesom testens øvrige modeller er denne sandwichgrill udstyret med en nonstickbelægning, hvilket gør den nem at rengøre.

En intelligent funktion ved denne er, at den indeholder en låseanordning, som gør det muligt at samle pladerne. Dette gør det muligt at opbevare den lodret, hvilket sparer plads på køkkenbordet.

Det er altså en god og smart model, men vi savner en justerbar temperaturindstilling, hvilket er et lille minus.

Udvalgte detaljer:

  • Nonstickplader
  • Låsemekanisme: Ja
  • Justerbar temperaturindstilling: Nej

Sage The Adjusta Grill

Eksklusiv bordgrill med smarte funktioner

Med Sage The Adjusta får du en yderst alsidig grill af højeste kvalitet. Den er tilmed designet i samarbejde med den verdenskendte kok Heston Blumenthal.

Effekten på hele 2200 watt giver en lynhurtig opvarmning, så du ikke behøver at vente. Dernæst kommer den med fleksibel varmejustering. Dermed kan du sørge for, at din mad altid har den rette tilberedningstemperatur.

Endnu en bonus ved denne lækre model er, at den også er udstyret med en højdejustering. Det betyder, at du altså har mulighed for at tilberede alt fra spejlæg til tykke bøffer på den – og stadig med et fremragende resultat. Men det stopper ikke her.

Sage The Adjusta kommer også med en anden smart funktion. Du kan nemlig slå fødderne ind på den, så den overskydende fedt kan løbe ned i drypbakken. Det er smart.

Prisen på den er en smule højere end de øvrige modeller, men til gengæld får du også flere smarte funktioner og mere eksklusivitet for pengene.

Udvalgte detaljer:

  • Effekt: 2200 watt
  • Højdejustering: Ja
  • Smart drypbakke til overskydende fedt

OBH Nordica OptiGrill+ XL

Mere plads til den passionerede grillmester

Testens sidste paninigrill er en OBH Nordica OptiGrill+ XL, og som navnet antyder, er den større end de øvrige modeller i vores test.

Med sine store plader er den et særdeles ideelt valg til en stor familie, der gerne vil have en fleksibel og alsidig bordgrill.

OptiGrill+ XLs helt store force ligger dog i alsidigheden. Mens nogle af de øvrige modeller i testen bryster sig af at have justerbare temperaturindstillinger, er denne model fra OBH Nordica udstyret med hele 9 forskellige programmer og et optøningsprogram.

Desuden er den selvfølgelig udstyret med en drypbakke og nonstickplader, der kan tages af og er nemme at rengøre. De tåler såmænd også at komme en tur i opvaskemaskinen.

Det kan ses på prisen, at OBH Nordica OptiGrill+ XL er spækket med lækre detaljer og smarte funktioner, men er du villig til at investere lidt mere, er denne model et fremragende valg til ethvert køkken.

Udvalgte detaljer:

  • 10 forskellige programmer
  • Nonstickbelægning
  • Drypbakke

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvilken paninigrill er bedst i test?

    Alle testens modeller er nøje udvalgt på baggrund af deres forskellige egenskaber og fordele. Vi kårer ikke en testvinder, da det er individuelt, hvilken paninigrill man har behov for.

  2. Hvilken sandwichgrill skal jeg købe?

    Det kommer an på et par ting. Du skal tænke på, hvad du vil bruge den til. Hvis du eksempelvis vil grille toasts, har du ikke behov for den dyreste grill, eller at den har højdejusterbare plader. Vil du derimod gerne have mulighed for at grille alt fra tykke bøffer til frosne grøntsager, er du derimod nødt til at smide lidt flere penge efter den.

  3. Hvilken rolle spiller antallet af watt?

    Effekten (watt) indikerer, hvor effektiv paninigrillen er. Sagt med andre ord, hvor varm den kan blive, og hvor hurtigt den opvarmer. Skal du så basere dit valg på baggrund af det? Ikke rigtig. Da alle modellerne i vores test er på 1800-2200 watt, kan du være sikker på, at de har en høj varmeevne. Ofte går opvarmningsevnen og maksimaleffekten hånd i hånd, så hvis din sandwichgrill skal kunne opvarme lynhurtigt, bør du gå efter antal watt.

Anbefalet Til Dig