Kondenstørretumblere kan være en løsning for dig, såfremt du ønsker at tørre tøj i et rum uden aftræk til det fri. Modsat traditionelle tørretumblere beholder en kondenstørretumbler nemlig fugten fra vasketøjet i en integreret beholder.
Således kan du altså flytte rundt på din kondenstørretumbler efter eget ønske.
I praksis skal du selvfølgelig være opmærksom på støjniveauet samt det, at du bør sørge for grundig udluftning, mens din kondenstørretumbler kører.
Her følger en kort gennemgang af fire forskellige kondenstørretumblere. Efter vores gennemgang finder du et FAQ-afsnit, hvor du forhåbentligt får svar på de spørgsmål, du stadig måtte sidde tilbage med.
Electrolux EW2H328R2
|
Denne kondenstørretumbler fra Electrolux kan rumme op til 8 kg tøj. Den rammer energiklasse A+ på den gamle energimærkeskala, og den har en kondenseringsevne, der rækker til en score på B.
EW2H328R2 har en vendbar låge. Det vil sige, at du kan montere den i højre eller venstre side efter behag. Du kan, såfremt det passer bedst ind i dine planer, gøre brug af udskudt start. Dette kan være aktuelt, hvis du foretrækker at bruge strøm på visse tidspunkter af døgnet frem for andre.
Maskinen er intelligent på den måde, at den selv registrerer, hvor meget fugt, der er tilbage i tøjet i tromlen. Dermed tilpasser den det igangværende tøj, så du får så tørt tøj som muligt, når programmet er færdigkørt.
Når du køber denne maskine, medfølger der en afløbsslange, så du kan tilslutte den et afløb. Støjniveauet med EW2H328R2 er opgivet til at ligge på 67 dB.
Udvalgte specifikationer:
- Du kan montere lågen i begge sider, så den passer bedst muligt til det rum, den er placeret i.
- SimpliCare sørger for at tørre tøj ved lavere temperaturer – til gavn for dit tøj, miljøet samt din elregning.
AEG T8DEM842E
Når du investerer i denne tørretumbler fra AEG, får du også Systemet SensiDry, som kan tørre dit våde vasketøj ved ekstremt lave temperaturer i sammenligning med almindelige tørretumblere. Det er yderst fordelagtigt for tøjets levetid samt dine elomkostninger.
T8DEM842E tilbyder også funktionen AbsoluteCare. Med denne funktion kan maskinen tørre selv de mest sarte tekstiler. Så kan du trygt smide silke og uld i denne kondenstørretumbler uden at frygte for krympning.
AEG’s ProSence-teknologi får kondenstørretumbleren til selv at registrere mængden af tøj samt fugtigheden i det. Dette betyder, at maskinen kan tilpasse det givne tørreprogram, så resultatet bliver bedst muligt.
Denne tørretumbler med kondens har opgivet en støj på 66 dB, er mærket A++ på den tidligere energimærkeskala og har en B-vurdering for kondenseringsevne. Du får også en afløbsslange inkluderet. Tørretumblerens tromle kan rumme op til 8 kg tøj.
Udvalgte specifikationer:
- Silence Inverter-motoren, der er konstrueret uden brug af kul, sikrer maksimal stabilitet, minimalt støjniveau og en høj ydeevne.
- Maskinen har indvendig LED-belysning, så du kan få øje på ethvert stykke tøj, der måtte gemme sig i tromlen.
LG RC80U2AV0W
LG har med RC80U2AV0W konstrueret en energieffektiv kondenstørretumbler, der tilmed er ret smart.
LG har nemlig integreret deres SmartThinQ-software i denne maskine, hvilket lader dig betjene den ved hjælp af den tilhørende app på din smartphone eller tablet. Uanset hvor du er. Dermed har du altså mulighed for både at hente nye tørreprogrammer til din kondenstørretumbler samt fejlfinde apparatet, takket være Smart Diagnose-funktionen.
Ikke nok med at energimærkningen er flot – A+++ på den gamle energimærkeskala – så er kondenseringsevnen også oppe på et A. Støjniveauet er tilmed pænt, da det er opgivet til at ligge på 62 dB. Tromlens kapacitet er på 8 kg.
Denne tørretumbler med kondensator har et indvendigt lys i tromlen og er styret af sensorer til tørring, der registrerer mængden og fugtigheden af tøjet. Der er også mulighed for at bruge en forsinket startfunktion, så du kan lade maskinen gøre sit arbejde på det tidspunkt, der passer dig bedst.
Endelig medfølger der en afløbsslange ved køb af LG’s RC80U2AV0W.
Udvalgte specifikationer:
- Lågen på denne maskine er vendbar, så du kan gøre den højre- eller venstrevendt.
- Med SmartThinQ kan du betjene og overvåge din kondenstørretumbler fra din smartphone.
Bosch WTR85VP8SN
Med en tromlekapacitet på 8 kg ligger Bosch WTR85VP8SN fuldstændigt på linje med de øvrige produkter i denne gennemgang.
Funktionen Sensitive Drying i maskinen sikrer en mild tørring af dit tøj ved at tilføre varm luft jævnt i tromlen. Bosch garanterer også et mindre behov for at stryge dit tøj på grund af tromlens bløde udformning.
Bosch har med AntiVibration gjort WTR85VP8SN mere lydsvag ved at specialdesigne sidevæggene. Disse reducerer vibrationerne og dermed også lydniveauet.
Med AutoDry-funktionen kan du ved et enkelt tryk få denne kondenstørretumbler til at tørre dit tøj, som du ønsker det. Når du har trykket på AutoDry-knappen, kan maskinen – ved hjælp af sensorer – registrere mængden af tøj i tromlen, samt hvor fugtigt det er. Dermed kan den sørge for optimal tørring af dit tøj.
Denne kondenstørretumbler kommer med et energimærke lydende på A++ på den gamle energimærkeskala og et støjniveau på 65 dB. Kondenseringsevnen for denne maskine ligger på B. Der medfølger ikke afløbsslange.
Udvalgte specifikationer:
- Maskinens Start Delay-funktion tillader dig at udskyde starten på næste program med op til 24 timer.
- EasyClean-kondensatoren gør det nemmere for dig at rengøre og dermed vedligeholde maskinen.
FAQ – spørgsmål og svar
Hvordan fungerer en kondenstørretumbler?
Modsat en traditionel tørretumbler behøver en kondenstørretumbler ikke at være tilsluttet et aftræk ud til det fri. Den varme og fugtige luft fra tøjet kondenseres inde i maskinen, og fugten fra denne proces samles i en bakke. Denne bør tømmes efter hver tørring.
Hvordan vælger jeg den rigtige kondenstørretumbler til mit behov?
For at spare energi og sørge for, at tøjet bliver ordentligt tørt hver gang, er det vigtigt, at du ikke vælger en maskine, der gør, at du enten overfylder den eller kun fylder den minimalt op, når du skal have tørret tøj. En proppet maskine giver formentligt ikke tørt tøj. En næsten tom maskine er spild af energi.
Kan jeg undgå at skulle tømme kondensbakken efter hver tørring?
Det kan du sagtens. Der er mulighed for – såfremt din kondenstørretumbler er placeret tæt på et afløb – at tilslutte maskinen til et afløb for direkte dræn af kondensbakken. De fleste kondenstørretumblere kommer med en afløbsslange til formålet.
Hvad fortæller en kondenstørretumblers kondenseringsevne?
Kondenseringsevnen fortæller noget om, hvor meget fugt maskinen afgiver til rummet. Jo bedre en vurdering, desto mindre fugt vil blive afgivet, når maskinen kører. Du bør altid sørge for grundig udluftning under tørring.