Klapvogn Test 2023 – Her er de bedste klapvogne

Som forælder kan du sikkert nikke genkendende til, hvordan der ofte kan være mange ting at skulle have styr på, når man skal have den lille med på farten.

Her er en god klapvogn særligt fordelagtig på eksempelvis rejsen eller udflugten. Det er nemt at have tasker og andet praktisk grej med i en klapvogn, og så har du altid mulighed for at sætte guldklumpen i vognen, når de små ben bliver trætte.

I denne guide finder du nogle af de mest populære klapvogne på markedet. Vi har udvalgt nogle af de mest ikoniske detaljer, men gør dig også klogere på eventuelle begrænsninger.

Nederst finder du en FAQ med nogle af de ofte stillede spørgsmål til køb af klapvogn.

Joie Litetrax 4

Klassisk klapvogn med justerbar fempunktssele.

Leder du efter en alsidig klapvogn, der passer fra nyfødt og op til fire år, kan du med fordel tage et kig på Joie Litetrax 4. Denne klapvogn er let at køre på stort set ethvert underlag, og så kan forhjulene både låses og drejes.

Derudover er klapvognen udstyret med et sæde med en særligt blød pude, hvilket klart er at foretrække, hvis du ofte går længere ture med din klapvogn.

Med Joie Litetrax 4 er sikkerheden helt i top. Med en justerbar fempunktssele og frontbøjle er du garanteret, at dit barn sidder både trygt og sikkert.

Du skal ikke bekymre dig om vind og vejr med denne populære klapvogn. Vognen er nemlig udstyret med en stor kaleche med vandtæt UV-beskyttelse. På den måde har du en unik mulighed for at skærme mod både sol og regn.

Udvalgte detaljer:

  • Let at folde sammen med én hånd i én bevægelse
  • Fire lufthjul, der kan drejes og låses
  • Høj sikkerhed med justerbar fempunktssele og frontbøjle

Baby Jogger City Tour Lux

Moderne klapvogn med mulighed for duovogn.

Med Baby Jogger City Tour Lux får du rigtig meget klapvogn for pengene. Klapvognen har eksempelvis mulighed for at blive til en form for duovogn, hvis du tilkøber en liggedel eller en babystol.

Baby Jogger City Tour Lux kan altså være det perfekte valg til dig, der ønsker en kombineret barnevogn og klapvogn. Det kan være meget praktisk, især på ferier, hvor du kun skal have med dig én ramme.

Derudover er denne klapvogn udstyret med den eftertragtede fempunktssele, der sikrer, at barnet sidder trygt på hele turen. Med den justerbare fodstøtte og ryglæn har du god mulighed for at skabe en behagelig siddeposition.

Med Baby Jogger City Tour Lux kan du også nyde godt af en stor kaleche, der skærmer barnet mod sol og regn. Til gengæld er denne klapvogn ikke udstyret med frontbøjle, der ellers fungerer som et ekstra sikkerhedselement.

Udvalgte detaljer:

  • God affjedring på alle fire hjul
  • Høj sikkerhed med justerbar fempunktssele og fodstøtte
  • Håndstyret parkeringsbremse

Baby Jogger City Mini GT

Letvægtsvogn af høj kvalitet.

Er du på udkig efter en klapvogn i et eksklusivt design med mange praktiske egenskaber? Så kan du med fordel holde øje med Baby Jogger City Mini GT.

Denne klapvogn har eksempelvis punkteringsfrie hjul, hvilket gør den særlig brugbar på stort set ethvert underlag. Derudover er modellen designet med et justerbart håndtag, så du altid kan have en behagelig fatning.

Baby Jogger City Mini GT har desuden en særligt stærk håndbremse, som bidrager til en mere sikker brug af klapvognen. Vognen kan samtidig præstere at være blandt de nemmeste af folde på markedet med den avancerede ”Quick Fold Technology”.

I april 2016 blev klapvognen kåret som ”Bedst i test” af TÆNK.

I modsætning til andre klapvogne er Baby Jogger City Mini GT kun udstyret med tre hjul. Det giver stadig en sikker kørsel, men for nogle føles det mere stabilt med to forhjul frem for et enkelt.

Udvalgte detaljer:

  • Justerbar fempunktssele med skulderbeskyttelse
  • Skumfyldte, punkteringsfrie hjul
  • Nem at folde sammen med ”Quick Fold Technology”

Cybex Balios S

Funktionel klapvogn til bymiljøet.

Cybex Balios S er den perfekte klapvogn for dig, der bor i byen. Der er nemlig tale om en ret fleksibel vogn, som samtidig både er moderne og komfortabel at sidde i.

Eksempelvis har klapvognen store affjedrende gummihjul, der sørger for, at turen er behagelig, uanset hvilken overflade klapvognen skal køre på. Derfor er den blandt andet ideel til at køre i byerne, hvor der ofte kan være diverse ujævnheder.

Derudover er Cybex Balios S er oplagt valg, hvis du leder efter en klapvogn, der kan foldes sammen med kun en enkelt hånd. Samtidig er den let at opbevare, så du eksempelvis nemt kan tage den med på rejser.

Selve klapvognsdelen er desuden vendbar, hvilket blandt andet kan være fordelagtigt, hvis du får brug for at skærme dit barn mod solen.

Med en vægt på 11,7 kg er klapvognen en lille smule tungere end en del andre vogne. Det kan være værd at tage med i overvejelser, hvis du i virkeligheden drømmer om en letvægtsmodel.

Udvalgte detaljer:

  • Vendbar klapvognsdel
  • Stabil kørsel med solid affjedring på alle hjul
  • Kan foldes sammen med en enkelt hånd

Britax B-Motion 4 Plus

Let og smidig klapvogn i stilrent design.

Med Britax B-Motion 4 Plus har du en klapvogn, hvor du kan være sikker på, at dit barn sidder rigtig godt. Med en justerbar fodstøtte har du eksempelvis mulighed for at skabe en særlig behagelig siddeposition.

Derudover kan du let regulere ryggen på klapvognen til flere forskellige stillinger. Har dit barn brug for at ligge ned under turen, kan du blandt andet ændre stillingen helt ned til vandret.

Britax B-Motion 4 Plus har også baghjul med støddæmpning, hvilket sikrer en stabil kørsel, uanset terrænet. Hjulene er desuden punkteringsfrie, så du behøver ikke bekymre dig om ujævnt underlag.

Klapvognen har et aftageligt stofbetræk, så du nemt kan rengøre stoffet for eventuelt snavs. Endelig har vognen et justerbart håndtag, så det kan indstilles korrekt til føreren.

Udvalgte detaljer:

  • Justerbar fodstøtte
  • Mulighed for at indstille ryglænet til liggeposition
  • Støddæmpning på baghjulene

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Hvilken klapvogn er den bedste?

Der findes rigtig mange gode bud på en klapvogn af høj kvalitet. Når du skal vælge den bedste klapvogn, kan du med fordel vælge en klapvogn, hvor sikkerheden er helt i top.

Det kan eksempelvis indebære en klapvogn, hvor sele og eventuelt frontbøjle kan sørge for, at dit barn sidder trygt og sikkert.

Derudover kan du med god grund også kigge efter en klapvogn med gode affjedring i hjulene, da det sikrer en mere stabil kørsel på stort set ethvert underlag.

Hvor længe kan jeg bruge en klapvogn til mit barn?

Du bør altid vælge en barnevogn, der passer til dit barns alder og vægt. På den måde kan du nemlig altid være sikker på, at sikkerheden er på plads.

På flere klapvogne har du mulighed for at anvende en lift, hvilket gør det muligt at bruge klapvognen, når barnet er nyfødt.

Du kan som udgangspunkt køre med dit barn i klapvogn, indtil det er fire år gammel. Til den tid vil barnet efterhånden veje for meget til at kunne have glæde af en klapvogn.

Hvordan kan jeg rejse med en klapvogn?

Det er ofte hurtigt og enkelt at rejse med en klapvogn. Langt de fleste klapvogne kan i dag foldes sammen med kun en enkelt hånd, så du let kan tage den med på ferien.

På den måde er en klapvogn også en smart løsning for dig i hverdagen, hvis du ofte har mange ting at jonglere med.

Desuden er rigtig mange klapvogne en form for letvægtsvogne, der er nemme at tage med sig på farten. Med aftagelige hjul og dele er det nemt at pakke en klapvogn ned i bilen.

Bør jeg vælge en barnevogn med tre eller fire hjul?

Det er smag og behag, om du har det bedst med en klapvogn med tre eller fire hjul. Som udgangspunkt er stabiliteten ikke nævneværdigt anderledes.

Alligevel skal det siges, at klapvogne med tre hjul ofte har et lavere tyngdepunkt, hvilket kan være et argument for, at den har sværere ved at vælte.

Anbefalet Til Dig