JBL Højtaler Test 2023 – Her er de bedste JBL højtalere

Mange forbinder trådløse højttalere med en forringet lydkvalitet ift. til de større, stationære højttalere. Dog ser vi i stigende grad, at producenterne bliver dygtigere, ligesom at de giver os mere og mere for pengene.

Derfor kan de være en smart løsning til dig, der kan lide at have den gode lyd med dig. JBL er en af de producenter, der udmærker sig, når det kommer til trådløse højttalere.

Hvad skal man kigge efter, når man skal vælge en trådløs højttaler? Vi giver dig et overblik over de bedste JBL-højttalere i artiklen her.

Du får et overblik over deres specifikationer, fordele og ulemper, og så runder vi artiklen af med en FAQ, så du er klædt godt på.

Er du på udkig efter en lille højttaler, du kan have med i lommen, kan JBL
Go 3
være noget for dig. Den er meget lille og kompakt, og det det gør
den naturligvis nem at transportere rundt. Faktisk vejer den kun 240 g.

Den fungerer udmærket som en ekstra højttaler, der er nem at have med på
farten. En af de store fordele ved den er, at den er IP67-klassificeret,
hvilket betyder, at den er vand -og støvtæt. Derfor kan den være ideel til
eksempelvis at have på badeværelset.

Den kommer naturligvis med en Bluetooth-forbindelse, og den kan ligeledes
forbindes med USB-C. Batterilevetiden på den er også helt i top med 5 timer pr.
opladning.

Højttalerens største fordel er det lille og kompakte udseende, men lydkvaliteten er en smule utilstrækkelig.

Selvom den kan spille overraskende højt ift. den lille størrelse, synes vi,
at der mangler lidt kvalitet og styrke på bassen.

Overordnet set er det en transportabel højttaler, der er nem at have med sig
rundt grundet sin lille størrelse, men den mangler ganske enkelt lidt på
lydkvaliteten ift. mange af de øvrige JBL-højttalere.

Udvalgte detaljer:

  • Vandtæt
  • Lav vægt på kun 240 g
  • Holder 5 timer pr. opladning
  • Integreret rem, så den nemt kan bringes med på farten

Vi har også målt denne smarte højttaler ud fra parametre som lydkvalitet, brugervenlighed, design og batterilevetid.

Ud fra disse parametre klarer JBL Clip 4 sig faktisk ganske godt. Det første, vi lægger mærke til, er det smarte design.

Den transportable højttaler kommer nemlig i et usædvanligt design, eftersom den er udstyret med en stærk indbygget karabinhage. Det betyder, at den kan hægtes fast på tasken, bæltet eller noget andet, så man slipper for at bære den i hånden. Man undgår altså at tabe den eller få den stjålet. Det gør den særdeles praktisk til både festivalen og vandreturen.

JBL Clip 4 er desuden IP67-vand -og støvtæt, så du kan tage din højtaler med overalt.

Trods den lille og kompakte størrelse er lydkvaliteten overraskende god. Sammenlignet med JBL Go 3, klarer JBL Clip 4 sig bedre på lydkvaliteten og basstyrken.

Generelt set er det en god, transportabel højttaler til en vandretur, festival eller anden aktivitet, da den også har en batterilevetid på 10 timer.

Udvalgte detaljer:

  • Batterilevetid på 10 timer
  • Smart indbygget karabinhage
  • Lav vægt på kun 240 g
  • Vand -og støvtæt

JBL Flip 5

Robust og slidstærk med fin lyd.

Den næste højttaler i rækken er den velkendte JBL Flip 5. Den er designet med en klassisk, aflang form og er samtidig let at have med i tasken eller hånden.

Størrelsesmæssigt er den større end de to første modeller, Go 3 og Clip 4, men måler alligevel blot 7,4 cm i højden x 6,9 cm i bredden x 18,1 cm i dybden. Og så vejer den 540 g.

På trods af sin større størrelse er den også IPX7-certificeret, så den holder i al slags vejr og på dine ture. Derfor egner den sig også til badeværelset, køkkenet eller i stuen.

Lydkvaliteten er også væsentlig bedre end i de to mindre modeller. Lydstyrken og tilmed bassen er nemlig bedre i denne Flip 5-model, hvilket gør den til et udmærket bud på en god, solid inden- eller udendørs højttaler.

Den har sin styrke i sit lille og enkle design, og den spiller ganske godt størrelsen taget i betragtning, men lydmæssigt har den selvfølgelig sine begrænsninger.

Dog er det værd at lægge mærke til, at den oplader ret hurtigt, og desuden har den en batterilevetid på op til 12 timer.

Udvalgte detaljer:

  • Klassisk, aflangt JBL-design
  • JBL Signature Sound
  • Lav vægt på 540 g

JBL Charge 5

Kraftfuld højttaler med ekstra funktioner.

Med sit design minder JBL Charge 5 WiFi meget om den føromtalte Flip 5. Dog er der en stor forskel på de to modeller.

Vi kender det alle sammen. Et kort irritationsmoment, når højttaleren skal oplades, inden man skal ud, eller at musikken slukker, fordi der ikke er nok batteri tilbage. Det oplever man ikke med JBL Charge 5.

Den har med sit indbyggede og genopladelige batteri en usædvanlig lang batterilevetid. Den har nemlig imponerende 20 timers afspilningstid på en enkelt opladning.

Ikke nok med det, så er den forsynet med en ekstra USB-port. Dermed kan den altså fungere som en oplader til dine andre enheder, f.eks. mobiltelefon eller tablet. Det er smart.  

Som testens øvrige modeller er JBL Charge 5 vandtæt, og den egner sig derfor også til adskillige ture i alt vejr. Derudover behøver du ikke at være nervøs, hvis det begynder at regne, eller du taber den i vandet.

Når det kommer til lydkvaliteten, er det klart testens, indtil videre, bedste. Højttaleren kommer nemlig med en indbygget JBL-basradiator, der sikrer en god lydoplevelse.

Dertil er det værd at nævne, at JBL Charge 5 også er forsynet med JBL Connect+. Denne funktion gør den i stand til at forbinde til mere end 100 højttalere, hvis de også understøttes af denne funktion.

Er du på udkig efter en solid højttaler, der spiller godt og har lang batterilevetid? Og skal den kunne oplade din smartphone eller tablet? Så kunne JBL Charge 5 meget vel være den model, du skal have.

Udvalgte detaljer:

  • Indbygget powerbank
  • Udstyret med JBL Connect+
  • Imponerende 20 timers afspilningstid
  • Vandtæt

Testens sidste højttaler er JBL Xtreme 3, der med sit design ligner både Flip 5 og Charge 5, men den er alligevel anderledes.

Det er testens største højttaler med sine 13,7 cm i højden x 29,8 cm i bredden x 13,3 cm i dybden. Derudover vejer den 1,8 kg, hvilket er i den lidt høje ende for en transportabel højttaler. Det er værd at have in mente, at hvis man vil have en solid lydkvalitet, så kræver det en højttaler af denne størrelse. Og på dette punkt skuffer JBL Xtreme 3 ikke.

Højtaleren kan spille meget højt, ligesom den leverer en balanceret og dynamisk lyd med god bas. Derfor egner den sig eksempelvis godt til en fest, da lyden favner bredt.

Ligesom de øvrige modeller er JBL Xtreme 3 også helt vandtæt og tåler derfor vand helt ned til en meters dybde. Derudover er den meget solid og holder derfor til det meste, hvilket kendetegner alle JBLs højttalere.

Ligesom Charge 5 kan Xtreme 3 fungere som en strømbank, da man kan sætte en USB-oplader i den. Dog holder den ikke helt lige så længe som JBL Charge 5, men med sine 15 timers batterilevetid er vi dog helt tilfredse.

For en transportabel højttaler at være spiller denne enormt godt, men prismæssigt ligger den også i den høje ende af skalaen.

Vægten på lidt under 2 kg gør, at den er mindre praktisk at have med i tasken modsat de andre modeller. Til gengæld er lydkvaliteten mærkbart bedre.

Udvalgte detaljer:

  • God til fest
  • Vand -og støvtæt
  • Dynamisk og velafbalanceret lyd
  • Stærk batterilevetid på op til 15 timer

FAQ – spørgsmål og svar

  1. Hvilke parametre er de transportable højttalere blevet testet på?

    Vi har testet dem på deres design, robusthed, lydkvalitet, batterilevetid og lydstyrke. Derudover betragter vi ekstra funktioner som en indbygget strømbank som et plus.

  2. Hvilken højttaler er den bedste?

    Det er der ikke noget rigtigt svar på. Det kommer an på, hvad du vil bruge den til, hvordan dit budget ser ud, og hvad du kræver af den.

  3. Hvordan vælger jeg den helt rigtige højttaler?

    For at vælger den rigtige højttaler er det nødvendigt, at du gør op med dig selv, hvilken funktion den skal have. Skal du bruge den til en fest? Så kræver det, at den kan levere en god lyd, der når ud til festens gæster. Skal du bruge den i andre sociale sammenhænge, kan det være nok, at den ikke leverer en lige så dynamisk og kraftig lyd. Skal den blot bruges på et lille badeværelse, jamen så behøver du måske ikke bruge hele budgettet på højttaleren. Funktionerne skal tages i betragtning, og du er ligeledes nødt til at overveje, hvor mange penge du vil bruge på den.

  4. . Hvor meget vand kan højttaleren egentlig klare, når den er vandtæt?

    Vandtæt er et udtryk, der ofte bruges i elektronikverdenen. IPX og et tal fra 0 til 9 er en indikation på, hvor meget væske varen kan klare. For at undgå, at det bliver alt for teknisk, har de testede højttalere fået en IPX7-certificering. Det vil sige, at der højttalerne ikke tager skade af at blive nedsænket i vand ned til 1 meter i 30 minutter. Det er ganske imponerende.

Anbefalet Til Dig