Damprenser Test 2023 – Her er de bedste damprensere

En damprenser er en forrygende opfindelse til dig, der ønsker et væld af rengøringsmuligheder samlet i én og samme maskine. Samtidig er den som skabt til dig, der ønsker at komme svære pletter, bakterier samt svampesporer til livs på en hurtig og effektiv måde.

Derfor giver vi dig her fire rigtig gode bud på damprensere til rengøring i hjemmet.

Det er intet under, at damprensere nyder stor popularitet. Aldrig har det været nemmere og mere overkommeligt at desinficere overflader i hjemmet. Og det sker endda udelukkende ved brug af vand.

Således er der et hav af fordele ved at rengøre ved hjælp af en damprenser i hjemmet. Nogle af dem vender vi tilbage til i FAQ-afsnittet nederst på siden.

Morphy Richards 12-in-1

Dette britiske firma, der har produceret elektronik til hjemmet i mere end en menneskealder, har skruet denne alsidige damprenser ved navn Morphy Richards 12-in-1 sammen til dig, der ønsker en prisvenlig løsning.

Som navnet afslører, så bryster Morphy Richards sig af at have fremstillet en damprenser med 12 funktioner i én maskine. Således får du et arsenal af forskellige mundstykker, og dermed har du en maskine, der kan klare enhver opgave.

Blandt andet kan nævnes vinduesrensningsudstyret, der medfølger, og som lader dig damprense og skrabe en rude ren på samme tid.

Morphy Richards 12-in-1 har en ledning på fem meter, der tillader dig at komme vidt omkring i huset uden at skulle skifte stikkontakt hele tiden. Derudover kan aggregatet prale af en vandtankkapacitet på 380 ml, der skulle give dig en driftstid på op til 11 minutter – og dette efter kun 30 sekunders opvarmning.

Med en effekt på 1.500 watt er Morphy Richards 12-in-1 desuden den af de fire damprensere i denne gennemgang, der har det mindste strømforbrug.

Kärcher SC 3 EasyFix

Tyske Kärcher tilbyder en række af produkter inden for damprenserkategorien. En serie, de kalder SC EasyFix. Her introducerer vi Kärcher SC 3 EasyFix.

Med en vandtankkapacitet på en liter når du at rengøre rigtig mange overflader, inden du er tvunget til genopfyldning. Efter en opvarmningsperiode på blot 30 sekunder kan du benytte denne damprenser, så længe du måtte have lyst til.

Med i købet følger mundstykker, der gør dig i stand til at rengøre gulvet, desinficere overfladerne i køkkenet og på badeværelset ved hjælp af et håndmundstykke med et mikrofiberovertræk samt at komme ind de mest ufremkommelige steder takket være en punktstråledyse og en lille, rund børste.

En smart funktion ved denne damprenser er den indbyggede afkalkningspatron, som fjerner kalken fra det vand, du hælder i maskinen. På den måde nøjes du altså med at fjerne kalk.

Kärcher SC 3 EasyFix har en ledning på fire meter, der hører til i den lave ende i denne gennemgang, men alligevel gør dig i stand til at nå rundt i de fleste hjørner fra samme stikkontakt. Effekten ligger på 1.900 watt, hvilket er et fornuftigt tal i forhold til sammenlignelige produkter.

Kärcher SC 4 EasyFix Iron

Med Kärcher SC 4 EasyFix Iron får du på mange måder storebroren til SC 3 EasyFix-maskinen.

Godt nok er tankkapaciteten en kende mindre med sine 800 ml, men til gengæld medfølger et dampstrygejern, når du køber denne maskine. Dampstrygejernet kobles blot til selve damprenseren, og så kan du stryge derudad!

Ligesom SC 3 EasyFix rækker ledningen fire meter, og du har mulighed for at fylde vand på maskineriet, imens du bruger den, takket være to-tank-systemet.

I forhold til strømforbruget ved brug af denne damprenser er effekten opgivet til at ligge på 2.000 watt, hvilket er et middelhøjt strømforbrug sammenlignet med andre damprensere.

Når du køber dette produkt, får du – foruden førnævnte dampstrygejern – en masse forskellige mundstykker, så du kan rengøre og desinficere alt fra fuger og emhætte til gulve og gardiner.

Kärcher SC 4 EasyFix Iron er alt i alt et strålende produkt til dig, der ønsker en kemikaliefri og bakteriefjendtlig rengøring i hjemmet, og som i samme ombæring har behov for at spare et traditionelt strygejern væk.

Kärcher SC 5 EasyFix

Beholderkapacitet på hele 1,5 liter

Har du brug for en damprenser, der virkelig når i bund, når du rengør overflader? Er du interesseret i en damprenser, der giver sine konkurrenter baghjul, når det kommer til kraft?

Så er Kärcher SC 5 EasyFix produktet, du har ledt efter. Ligesom med de andre Kärcher-damprensere i denne gennemgang får du selvfølgelig et fyldestgørende udvalg af mundstykker med i købet. Dette betyder, at du kan rengøre og desinficere overflader overalt i dit hjem.

Kärcher SC 5 EasyFix har den særlige funktion, at du kan tilføje varmt vand til den damp, du skyder ud af damppistolen. Dette betyder et endnu bedre resultat. Kärcher kalder funktionen for VapoHydro.

Tankens samlede kapacitet er 1,5 liter, hvilket betyder, at du kan udføre rengøring i en lang periode uden at skulle bekymre dig om genopfyldning. Når det senere bliver nødvendigt, kan du fylde vand i damprenseren, mens den er i brug, takket være det to-tank-system.

Derudover er den lange ledning på hele seks meter med til at øge brugervenligheden, da du kan komme rundt i de fleste rum, mens den er tilsluttet én og samme stikkontakt.

Effekten på 2.200 watt ligger ligesom prisen selvfølgelig i den høje ende, men samtidig får du altså en rigtig kraftfuld damprenser.

FAQ – spørgsmål og svar

  1. Hvor mange bakterier kan en damprenser fjerne?

    Damprenserne, vi har gennemgået ovenfor, lover alle at kunne dræbe op til 99,99 % af alle bakterier. Selvom disse angivelser skal tages med et gran salt, eftersom resultatet er opnået under særlige forhold, så er en damprenser altså uden tvivl bakteriernes fjende nummer ét.

  2. Hvorfor skulle jeg overhovedet have brug for en damprenser?

    Flere og flere personer bliver diagnosticeret med allergi eller astma. En damprenser tilbyder en kemikaliefri rengøring. Derudover kommer du hurtigt og let husstøvmider og lignende uønsket småkravl til livs med en damprenser. Derudover kan du mindske bakterieforekomsten rundtomkring i huset betydeligt ved at rengøre med damp.

  3. Hvor meget kan man regne med at kunne rengøre på en tank?

    Som tommelfingerregel kan du gange tankkapaciteten med 100 for at finde ud af, hvor mange kvadratmeter du kan rengøre, inden påfyldning er nødvendigt. Således kan en tank på en liter række til rengøring på cirka 100 m2. Dette er selvfølgelig noget, du skal tage med et gran salt, da eksempelvis mængden af damp og snavs varierer meget.

  4. Kan man regulere, hvor meget damp der kommer ud?

    Ja, på alle de damprensere, vi har gennemgået ovenfor, kan du let regulere dampmængden på håndtaget.

  5. Hvor stort et tryk renser en damprenser med?

    Du kan selv regulere trykket, men det maksimale tryk varierer. Kärcher SC 5 EasyFix kan rense med et tryk på op til 4,2 bar. For SC 3 og 4 EasyFix er tallet 3,5 bar. Maksimalt damptryk for damprenseren fra Morphy Richards er ikke oplyst af producenten.

Anbefalet Til Dig