Barnevogn Test 2023 – Her er de bedste barnevogne

Barnevognen er et must og bliver din bedste ven, når du får et barn. Dit barn kommer nemlig til at bruge utallige timer i den, når du skal putte det, gå ture med det eller bare få det til at falde til ro.

Disse årsager gør barnevognen til et af de absolut vigtigste køb, når du skal være forælder. Det er også en af de poster, der vægter tungest i budgettet, hvilket gør valget ganske vigtigt.

Dog ved vi, at det nemt kan virke som lidt af en jungle at finde rundt i, og derfor giver vi fem gode bud på den ideelle barnevogn.

Vi giver dig fordele og ulemper ved hver barnevogn, så du kan vælge, hvad der passer dig bedst. For at komme hele vejen rundt finder du en FAQ med de oftest stillede spørgsmål nederst i artiklen.

Kinderkraft Moov 3 in 1

Budget-venlig og alsidig kombivogn

Kinderkraft Moov 3 in 1 er egentlig en kombivogn, hvor navnet stammer fra. Her får du nemlig sammen med stellet en barneseng, klapvogn og et bilsæde. Dette gør den til testens eneste barnevogn, der er så alsidig.

Håndtaget er produceret i økologisk læder, hvilket giver forbrugeren et højt niveau af komfort, der kan sænkes og hæves, så det passer til den enkelte bruger. Ligeledes er modellen udstyret med drejelige hjul, der smidiggør gåturene i byen eller i skoven.

Rammen er sammenfoldelig og kan med sin vægt på kun 8 kg gøre livet lettere for dig, der f.eks. bor i lejlighed og har behov for at bære op og ned ad trapper.

De store fordele ved en Kinderkraft Moov 3 in 1 er, at du får mange funktioner i en samlet pakke, således at du ikke behøver at købe mange forskellige produkter. Hermed bliver din forberedelse en anelse mere overskuelig.

Udvalgte detaljer:

  • Smart 3-i-1-pakke
  • Drejelige forhjul
  • Støddæmper: Ja

Babytrold X-Cellent

God til ujævnt terræn

Den anden barnevogn, vi skal se på, er Babytrold X-cellent, der med sit enkle look er en flot og klassisk barnevogn. Modellen er designet til at være nem at bruge for forældrene, og derfor er den lavet i et letvægtsstel.

Desuden er den nem at folde sammen, og sammen med letvægtsstellet er den derfor ideel til forældre, der f.eks. bor i lejlighed.

Noget af det bedste ved Babytrold X-cellent er, at den er udstyret med lufthjul på 14 tommer, hvilket er en forholdsvis stor størrelse, men det har til gengæld sine fordele. De store hjul gør den særdeles habil på ujævnt terræn, hvilket gør turen smidigere for både barn og forælder. Der er bremser på alle fire hjul.

Babytrold X-cellent er tilmed også en sikker barnevognsmodel, da den er designet til at overholde alle lovkrav om sikkerhed. Ligeledes indeholder den ingen skadelige materialer, der kan skade dit barn.

Babytrold X-cellent er meget brugervenlig, da den bl.a. kommer med et justerbart håndtag af EKO-læder, så den kan passe til begge forældres højde. Kalechen har både solkappe og ventilation, og der er også opbevaringslommer til små objekter. Ligeledes er der opbevaringsplads på siden af vognen.

Alt i alt er det en barnevogn, hvor du får meget for pengene.

Udvalgte detaljer:

  • Vægt: 15 kg
  • Liggemål: 97 cm
  • Let at klappe sammen
  • Lufthjul på 14 tommer

Bugaboo Fox 3

Solid barnevogn med mange funktioner

Næste barnevogn i rækken er en Bugaboo Fox 2, der med sine 21,5 cm låsbare og drejelige forhjul samt 30 cm store baghjul sikrer en behagelig og stabil kørsel.

Bugaboo Fox 2 har et liggemål på 80 cm og vejer blot 9,9 kg, hvilket gør, at den er særdeles let at bære rundt på, hvis man har behov for dette. Den kan naturligvis også klappes sammen, så den er også let at tage med i bilen, bære op i lejligheden eller lignende.

Bugaboo Fox 2 har adskillige funktioner til rådighed. De mest betydningsfulde detaljer inkluderer solkalechen, der har et vindue til at kigge igennem, ventilationspanel og solbeskyttelse. Det vendbare sæde kan også justeres til fuldt nedliggende position, så barnet kan både ligge og sidde i vognen.

Opbevaringsplads er der også masser af i denne model, da kurven under vognen kan rumme op til 10 kg. Desuden findes der indbyggede lommer i kurven. En af fordelene ved netop Bugaboo Fox 2 er også, at der er mulighed for diverse tilkøb til barnevognen som f.eks. et ståbræt eller tasker, der kan fastgøres på vognen.

Med de mange tilkøbsmuligheder har du således en unik mulighed for at sætte dit præg på barnevognen. Det betyder selvfølgelig også, at barnevognen kan komme til at koste en del mere end andre på markedet, men hvis du har råd til det, kan det bestemt være det værd.

Udvalgte detaljer:

  • Letvægtsmodel
  • God opbevaringsplads
  • Behagelig og stabil kørsel på alle underlag

Emmaljunga Big Star Supreme

Miljøvenlig model med god plads

Ingen barnevognstest uden svenske Emmaljunga, der er blevet en af de mest populære mærker inden for barnevogne. Med deres model Big Star Supreme har de skabt en moderne barnevogn, der med sit enkle design danner en flot og klassisk barnevognsmodel.

Emmaljunga Big Star Supreme er skabt med omtanke for naturen, og derfor passer den godt til de miljøbevidste forældre. Barnevognens inderfor er lavet af 100 % økologisk bomuld, hjulene af 100 % genanvendeligt materiale, og barnevognen er produceret på en fossilfri fabrik.

Big Star Supreme-modellen kommer med en kaleche, der ventilerer, samt nogle store og svingbare ECCO-hjul. Disse hjul har en speciel affjedring, så barnevognen gynger en smule under køreturen, hvilket stimulerer barnets søvn. En raffineret detalje, vi godt kan lide.

Modellen er rummelig med sit liggemål på 97 cm, hvilket er god plads til, at barnet kan vokse.

Den er også meget fleksibel, da den nemt kan sammenfoldes, ligesom at håndtaget kan justeres ved behov. Håndtaget er polstret og formet til at ligge godt i hænderne.

Alt i alt er modellen fra Emmaljunga et rigtig godt valg til de fleste. Der er tænkt over detaljerne, og den ligger i et prisleje, der er ganske fair for en kvalitetsbarnevogn.

Udvalgte detaljer:

  • Fokus på miljøbevidsthed
  • Gynger let under kørslen, hvilket stimulerer barnets søvn

Cybex Priam

Kombivogn

Vi er nået til Cybex Priam Lux, der simpelthen kan det hele. Den kan nemlig fungere som en klapvogn og en barnevogn. Den kommer med både stel, barnevognskasse og klapvognssæde.

Cybex Priam Lux giver dig fuld valgfrihed, da du selv kan vælge mellem forskellige slags hjul. Ligeledes kan du også frit vælge mellem forskellige slags sædetyper. Dette giver dig altså en stor fleksibilitet og mulighed for at sætte dit eget præg på barnevognen.

En anden lækker detalje ved Cybex Priam Lux er, at den er udstyret med et teleskophåndtag, der kan reguleres i højden for at give brugeren ekstra komfort.

Kalechen er alsidig, da der nemlig kan åbnes op for den, når det er varmt. Hermed ventileres der godt igennem myggenettet. Når det er koldt, lukkes det blot til, og dermed bevares varmen i kassen.

Der er fint med opbevaringsplads under barnevognskassen.

Når alt kommer til alt, er dette en topmodel, der giver forbrugeren stor valgfrihed og tilbyder adskillige tilkøbsmuligheder, hvilket også afspejles af prisen, da den ligger i den dyrere ende.

Udvalgte detaljer:

  • Justerbart styr
  • Mange tilkøbsmuligheder
  • Blød affjedring

FAQ – oftest stillede spørgsmål

  1. Hvilke barnevogne har I testet?

    Kinderkraft Moov 3 in 1, Babytrold X-cellent, Bugaboo Fox 2, Emmaljunga Big Star Supreme og Cybex Priam Lux.

  2. Hvad skal jeg overveje inden jeg køber barnevogn?

    Der er mange ting at overveje. De vigtigste områder er vognens størrelse, dens stabilitet og bevægelse under kørsel, hjul, kaleche, sele og håndtag. Disse udgør de vigtigste funktioner, og du bør derfor overveje, om disse passer til dine præferencer. Eftersom dit barn kommer til at bruge meget tid i barnevognen, er det naturligvis altid en fordel at prøve barnevognen inden købet. Dette kan du selvfølgelig i butikkerne, og de fleste internetforhandlere tilbyder også muligheden for dette. Dermed kan du danne dig et indtryk af barnevognen, så du kan sikre, at den passer til barnets og dine behov.

  3. Hvad koster en barnevogn?

    Prisen på en barnevogn varierer. Priserne på de barnevogne, vi har testet, ligger oftest mellem 1.550 og 11.000 kroner. Der kan således være stor forskel på priserne.

Anbefalet Til Dig