Sommeren er atter over os og for de fleste betyder det, at vi tilbringer en del flere timer udendørs i det skønne solskinsvejr, end vi gør resten af året. Derfor er det også tid til at finde solcremen frem.
For at passe bedst muligt på dig selv og din hud anbefales det af Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, at man i Danmark benytter solcreme med en SPF faktor på mindst 15, men helst gerne 30 eller mere.
Der findes et hav af forskellige ansigtssolcremer på det danske marked, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvilken du skal vælge. Men fortvivl ej. Vi har nemlig undersøgt udvalget og fundet de 7 bedste ansigtssolcremer i verden.
Vi guider dig igennem produkterne herunder, så det er nemmere for dig at overskue, hvilken ansigtssolcreme, der passer bedst til netop dig og din hud.
Derma Face Sun Cream SPF30 (50ml)
Den første ansigtssolcreme vi har udvalgt er Derma Face Sun Cream. En meget mild og skånsom solcreme, der er yderst ideel til dig med sart og følsom hud.
Solcremen har en beskyttelsesfaktor på 30 og beskytter din hud yderst effektivt mod solens UVA- og UVB-stråler. Den er baseret på fugtgivende ingredienser som aloe vera, E-vitamin og naturlige olier, der sørger for altid at efterlade din hud blød og smidig.
Cremen doseres nemt via den praktiske pumpe og har en let konsistens, der hurtigt absorberes i huden, og derfor er meget velegnet til brug under makeup.
Derma Face Sun Cream fås også med SPF15 eller som en anti-age udgave med SPF50, hvis du ønsker en lavere eller højere beskyttelse af din hud.
Produktet er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer det nordiske miljømærke, Svanemærket. Den indeholder desuden ingen parfume, parabener eller farvestoffer.
Meraki Facial Sun Cream SPF30 (50ml)
Meraki Facial Sun Cream SPF30 er en vandafvisende dagcreme med solbeskyttelse. Cremen er uden animalske ingredienser og er derfor bl.a. ideel til veganere.
Cremen indeholder en solfaktor 30, hvilket giver en god beskyttelse mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler samt frie radikaler. Den er beriget med aloe vera og E-vitamin, der tilsammen fugter huden og forebygger tidlig aldring forårsaget af solen. Huden efterlades dejlig blød med en skøn, sommerlig duft af blomster, mynte og hvid muskus.
Ansigtssolcremen har en let konsistens, der er nem at fordele og smøre ind i huden. Den trænger, på trods af den vandfaste formel, hurtigt ind i huden uden at efterlade hvide striber eller en fedtet fornemmelse.
Meraki Facial Sun Cream SPF30 indeholder 69% naturlige ingredienser og er helt uden parabener, farvestoffer eller skadelig kemi. Produktets emballage er desuden lavet af 100% genanvendt papirfiber.
Coola Sun Silk Drops SPF30 (30ml)
Med Coola Sun Silk Drops SPF30 får du et vanvittig lækkert serum, der er velegnet til alle hudtyper. Serummet beskytter både dit ansigt og din hals mod solens skadelige stråler og HEV-blåt lys fra din computer- og telefonskærm.
Formlen er bl.a. baseret på hyaluronsyre, som hjælper med at binde fugten i huden, så den forbliver smidig og flot. Den er derudover beriget med neroli blomsterekstrakt, som virker beroligende. Det plantebaserede kompleks ”Full Spectrum 360°” nedsætter hudens påvirkning af IR, HEV-blåt lys og andre stressfaktorer udefra.
De økologiske dråber har en let og silkeblød konsistens, der gør at produktet lægger sig helt vægtløst på huden uden at tilstoppe porerne. Produktet kan bruges alene eller blandes i din dagcreme eller foundation.
Serummet er dermatologisk testet, vegansk og Reef friendly. Det indeholder desuden over 70% økologisk certificerede ingredienser.
Clinique Mineral Sunscreen Fluid For Face SPF30 (30ml)
Fjerde produkt på listen er den milde Clinique Mineral Sunscreen Fluid For Face SPF30, som er en mineralsk ansigtssolcreme, der er velegnet til alle hudtyper, men særligt god til sensitiv og følsom hud.
Solcremen indeholder en beskyttelsesfaktor 30 og er baseret på Invisible Shield Technology, som gør at cremen lægger sig som et gennemsigtigt og beskyttende slør hen over huden, så du kan nyde solens varme stråler med god samvittighed.
Den oliefrie formel har en lækker og ultralet konsistens, der ligger behageligt og vægtløst på huden. Cremen trænger hurtigt ind og efterlader ingen hvide mærker eller steger. Den fungerer perfekt som dagcreme under makeup og giver en skøn følelse af, at din hud er styrket og fugtet.
Clinique Mineral Sunscreen Fluid For Face SPF30 er allergitestet og indeholder ingen parabener eller parfume. Derfor kan den også bruges af selv den mest sensitive hud.
Rudolph Care Sun Face Cream SPF30 (50ml)
Rudolph Care Sun Face Cream SPF30 er en plejende solcreme til ansigtet, der giver en god beskyttelse mod solens UVA- og UVB-stråler. Den er velegnet til alle hudtyper og er vegansk, så den kan bruges af alle.
Ansigtssolcremen fra Rudolph Care har en beskyttelsesfaktor 30 og er rig på aktive, naturlige ingredienser som bl.a. økologisk kamille, der har en beroligende og lindrende effekt på huden. Den økologiske agurkeekstrakt opstrammer og tilføjer fugt mens hvedekim og æbleekstrakt har en naturlig antioxidant effekt, der stimulerer hudens celleproduktion og vedligeholder dens elasticitet.
Cremen har en let konsistens og kan med fordel bruges som normal dagcreme i forårs- og sommermånederne. Den har en skøn og mild duft, der kun gør cremen ekstra lækker.
Formlen bærer Svanemærket, som sikrer, at produktet ikke indeholder ingredienser, der påvirker din eller naturens sundhed negativt. Svanemærket er desuden også en garanti for, at koralrev ikke tager skade, når du bader i havet med produktet på huden.
Rudolph Care Sun Face Cream fås også med SPF15 og SPF50, hvis du enten ønsker lavere eller højere beskyttelsesfaktor.
Karmameju Sun Face Cream SPF30 (50ml)
Karmameju Sun Face Cream SPF30 er en mineralsk ansigtssolcreme, der er baseret på økologiske og naturlige ingredienser. Cremen er vegansk og kan bruges af alle hudtyper.
Den lækre solcreme har en solfaktor 30 og beskytter effektivt mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler. Den er baseret på en masse økologiske, bæredygtige og klinisk dokumenterede ingredienser, der gør cremen yderst velegnet til hverdagsbrug.
Cremen fordeles let og absorberes hurtigt i huden uden at efterlade tilstoppede porer eller fedtet hud. Den har en skøn og forfriskende duft af citrusfrugter, lavendel og mynte, der leder tankerne hen på sommer og solskin.
Udover at formlen er vegansk og produceret på økologiske ingredienser, så er den også koralvenlig, så du med god samvittighed kan svømme en tur i havet uden at skade koralrevet. Karmameju Sun Face Cream fås også med SPF15, hvis du ønsker en solcreme med lavere beskyttelsesfaktor.
Elizabeth Arden Prevage City Smart Broad Spectrum SPF50 Hydrating Shield (40 ml)
Den sidste ansigtssolcreme på listen er Elizabeth Arden Prevage City Smart Broad Spectrum SPF50 Hydrating Shield, som er en mineralsk, fugtgivende og anti-aging creme, der er velegnet til alle hudtyper.
Formlen indeholder en solfaktor 50 og er bl.a. baseret på det nye DNA Enzyme Complex, som giver din hud en effektiv beskyttelse mod miljøpåvirkninger og solens skadelige UV-stråler. Cremen går desuden ind og afhjælper synlige tegn på aldring, samtidig med at den giver din hud en masse fugt og pleje.
Solcremen har en let og vægtløs konsistens, der hurtigt trænger ind i huden. Den indeholder en universel farvetone, som giver en meget let dækkeevne ligesom en BB-cream.
Det smarte ved denne ansigtssolcreme er, at man ikke behøver at bruge makeup udenpå solcremen fordi den giver en ensartet, glat og strålende hud.